IVSA Danmarks formål er at hjælpe veterinærstuderende med at rejse under studiet og skabe et internationalt netværk for rejsende veterinærstuderende i IVSA-regi.

 

IVSA Danmarks logo

IVSA står for International Veterinary Students’ Association og er en sammenslutning af veterinærstuderende fra hele verden. Foreningen blev grundlagt i Danmark i 1951, og i dag er IVSA Danmark stadig meget aktiv i foreningens foretagender og aktiviteter.

IVSA Danmark betaler hvert år kontingent til IVSA Global, hvilket gør, at vi internationalt kan kalde os IVSA Denmark. Det betyder også, at alle medlemmer – altså enhver, der er medlem af VMF – kan tage af sted på spændende rejser arrangeret i IVSA-regi!

 

I IVSA Danmark laver vi mange spændende ting, såsom at:

📅 Afholde inspirerende og informative arrangementer for vores medlemmer, bl.a. Rejseaften i efteråret og Temaaften i foråret. Læs mere om de forskellige arrangementer afholdt af IVSA Danmark her: Arrangementer

✈️  Arrangere gruppe- og individuelle exchanges med andre IVSA-lande. Læs mere om, hvordan du kommer på exchange her. https://ivsa-denmark.dk/rejs-ud/

🌍 Sende medlemmer til IVSA-events i hele verden, f.eks. IVSA-kongresser og symposier. Læs mere om, hvordan du kommer af sted her. https://ivsa-denmark.dk/ivsa-global/75-2/

💰 Søge midler til at sende IVSA-medlemmer ud i verden for at repræsentere danske dyrlægestuderende internationalt. Læs mere om vores legater og støtte til kongresser/symposier her. https://ivsa-denmark.dk/legater/

🔎 Formidle spændende veterinærfaglige muligheder i udlandet samt arrangementer og webinarer af IVSA Global. Få et overblik over IVSA Global her https://ivsa-denmark.dk/ivsa-global/om-ivsa-global/ eller på deres officielle hjemmeside her. https://www.ivsa.org/

📢 Informere veterinærstuderende om IVSA Danmarks arbejde og unikke medlemsmuligheder, f.eks. ved Fortovscafé under Smediefesten og til VMF Input.


IVSA Danmarks vedtægter

Her kan du læse IVSA’s vedtægter, senest opdateret på den ordinære generalforsamling den 28. november 2024.

📄 Download vedtægterne her