De sidste år har IVSA Danmark afholdt Dogwash, hvor frivillige dyrlægestuderende har tilbudt hundevask og negleklip til hunde i København. De indsamlede penge har hvert år gået til en dyreværnsorganisation, valgt af bestyrelsen i IVSA. Da de benyttede lokaler ikke længere er til rådighed, er vi ved at udarbejde et nyt arrangement, hvor pengene igen vil blive doneret til en velgørenhedsorganisation. Mere info følger, når vi har fået lagt en plan for et skønt event! Og har du en vildt god ide til noget fedt, så hiv endelig fat i os på ivsadenmark@ivsamo.org

Dogwash 2022

I weekenden d. 21. – 22. maj 2022 afholdte vi den årlige dogwash, der i år foregik i den superflotte hundesalon Hundens Univers – Tak for lån af lokaler! Og mange tak til alle de frivillige medhjælpere, der kom ud og hjalp til, så vi kunne få samlet så mange penge ind til Dyreværnet som muligt. Vi kan afsløre, at vi i løbet af weekenden fik 43 hunde igennem hundevasken – store som små – med flot fremmøde af mange forskellige hunderacer og tobenede gavmilde mennesker. I alt har vi fået vasket os til 6180 kr., der doneres til Dyreværnet, hvilket vi er så stolte af!🤩