Individuel Exchange

Kunne du tænke dig at kombinere praktik og udlandsophold?

Så kan en individuel udveksling  være noget for dig! I IVSA er vi behjælpelige med at skabe kontakten, så du lettere kan komme i praktik i udlandet. Vi har omkring 50 aktive IVSA chapters fordelt over hele verden, hvor der i hvert chapter er en Exchange Officer (EO), som står klar til at arrangere et praktikophold netop for dig! 

Hvordan gør man?

  1. Find ud af, hvor du kunne tænke dig at tage hen:
        – Brug rejserapporterne til at søge inspiration, eller kontakt EO.
        – Vær opmærksom på, at sproget kan være en barriere, da ikke alle er lige  gode til engelsk og til at inddrage engelsk i hverdagen 
        – Desværre har ikke alle lande aktive IVSA chapters, så kontakt din EO
  2. Beslut dig for, hvilken type praktik du kunne tænke dig:
        – På et universitet, i praksis, på laboratorium, osv. 
        – Med produktionsdyr, krybdyr, smådyr, heste, wildlife, osv. 
        – Særlige fagområder, som kirurgi, medicin, patologi, osv.

  3. Hvornår kunne du tænke dig at tage af sted? Og i hvor lang tid? 
        – Ansøg i god tid og senest 6 måneder før 
        – Praktikophold igennem IVSA er max. 6 uger 

  4. Kontakt EO på mail:
    Udfyld en ansøgningsblanket, som EO sender til dig, og skriv en motiveret ansøgning, som kort og præcist præsenterer dig, og beskriver hvorfor du gerne vil et givent sted hen, og hvad dit mål er med opholdet. På denne måde kan IVSA bedst muligt forsøge at opfylde dine ønsker. 
    Herefter tager EO’en over og behandler din ansøgning. 
    Lige så snart formalia er klaret og kontakten skabt, har du typisk selv kontakt til værtslandets IVSA Exchange Officer, som oftest også gerne er behjælpelig med at finde billigt logi, mm. 

Lidt praktiske regler: 

  • Du skal være veterinærstuderende og medlem af IVSA (VMF) 
  • Ansøgning skal være sendt til EO’en senest 6 måneder før ønsket ophold 
  • IVSA er behjælpelig med praktikpladser af varighed op til 6 uger 
  • Man afholder selv alle udgifter i forbindelse med udvekslingen. Det kan dog anbefales at søge legater!
  • Er du førsteårsstuderende og kunne godt tænke dig at tage af sted, så husk at Individual exchange er for alle veterinærstuderende, uanset hvor langt man er i studiet! 

Vi glæder os til at hjælpe dig!