EXCHANGE MED BELGIEN

Er du klar på veterinære eventyr?🌍 Har du lyst til at møde- og networke med udenlandske studerende?👫 Kunne du tænke dig at opleve et af verdens førende dyrlægefakulteter?👩‍⚕️🐶🐱 Kan du lide øl, chokolade og perfekte pomfritter? 🍻🍫🍟

Hvis ja – så kom med til Ghent i Belgien, og få en oplevelse du sent vil glemme! 🤩🥳

Hvad kan du forvente dig af en exchange til Belgien?

  • Tætte bånd med nogle fantastiske og engagerede belgiske dyrlægestuderende.
  • Sjov og ballade i den mytiske middelalderby Ghent, kendt for et sydende ungdoms- og kulturliv.
  • Rundvisninger og faglige indslag på en af verdens mest anerkendte dyrlægeskoler.
  • Fest, fis og formidable aftener i landet der er berømt for kulinariske oplevelser såsom øl og pomfritter og meget meget mere!
  • En del er exchangen er selvfølgelig også at tage imod de Belgiske studerende her i Danmark, samt at være en del af at give dem en rigtig fed oplevelse her i København.
  • Vi rejser til Ghent i Belgien: d. 11-17 nov. 2019 (mellemugen efter blok 1)
  • Belgien besøger os i Danmark: d. 10-16 feb. 2020 (i starten af blok 3)

💵Prisen for exchangen: 500kr plus flybillet tur/retur (den plejer at være ret billig)

ANSØGNING sker via følgende link inden tors d. 26.09 kl 23.59:
 
Ansøgningsskema Belgien

Har du spørgsmål? Så skriv endelig til Rasmus Havskov på facebook eller på email: eo.ivsa.dk@gmail.com

Kirurgisk externship mulighed i Maasai Mara, Kenya!

Rikke Langebæk afholder i samarbejde med IKV, KU og kenyanske VetAid for anden gang en kirurgisk workshop i Maasai Mara, Kenya, hvor fem heldige danske veterinærstudende får mulighed for at deltage. Workshoppen er en del af Mara North Dog Project, der arbejder for bedre velfærd for vagthundene i Mara North samt for at mindske vagthundenes påvirkning af det lokale økosystem http://maasaimarascience.org/research/mara-north-conservancy-dog-project/

Som deltagende i workshoppen får man rig mulighed for at neutralisere hunde, gøre en forskel for det lokale økosystem, samt møde internationale studerende og dyrlæger – alt sammen mens man er omringet af den smukke kenyanske flora, fauna og kultur – what’s not to love? (https://www.karenblixencamptrust.org/veterinary-team-treats-hundreds-of-domestic-masai-dogs-in-mara-north/). Deltagere skal som minimum have gennemført smådyrsrotationen, da kendskab til kirurgiske indgreb er en forudsætning for deltagelse. Workshoppen kan tælle som ekstern praktik i forbindelse med smårdyrsdiff. Andre praktiske informationer, ansøgningsskema og en beskrivelse af projektets formål kan findes nederst i dette opslag. Motiverede ansøgninger skal sendes til Rikke Langebæk via mail senest 5. september 2019.

Spørgsmål vedrørende projektet og ansøgninger skal henvendes til Rikke (ril@sund.ku.dk).

Ansøgning om støtte til IVSA aktiviteter

Du kan nu ansøge om støtte til deltagelse i IVSA aktiviteter, som har fundet sted siden september 2018 (f. eks. IVSA kongres eller symposium). Se regler og retningslinjer for uddeling af støtte til IVSA aktiviteter her:  http://ivsa-denmark.dk/legater/stotte-til-ivsa-aktiviteter/?preview_id=118&preview_nonce=82315712a6&preview=true. Ansøgningsfrist den 2. september 2019 kl. 23:59 – vi glæder os til at læse jeres ansøgninger!

Konkurrence!

Du har sikkert set vores fede T-shirts klæde smækre kroppe overalt på campus – måske ejer du endda selv en? Men nu er tiden kommet til at få trykt en ny ladning labre T-shirts, og vi har brug for jeres hjælp! Vi skal nemlig bruge et nyt design! 

Hvad skal du gøre?
Nedfælde dit bedste bud på et design – det kunne være et citat, et slogan eller en fed tegning – og sende dit bud til os senest den 15/9-2018! Motivet må maks fylde en A4 side og skal sendes til mailen: ivsadenmark@gmail.com

Filen må ikke være større end 2 MB og skal sendes i pdf-format

Præmien er et gavekort til Frederiksberg Centeret på 250kr  samt et gavekort til Academic Books på 300kr! 💰

Vi glæder os til at se jeres forslag! 

Velkommen til IVSA Denmarks nye side

Kære alle rejseinteresserede veterinærerer,

Velkommen til IVSA Denmarks hjemmeside. Vi håber i finder den information i skal bruge samt, at den kan give jer inspiration til nye og kommende eventyr.

Hvis der er noget information, som i mangler, så tag endelig kontakt til os, så det kan blive udbedret snarest muligt. 
Derudover findes rigtig meget af vores kommunikation på Facebook, så følg endelig med der.